Vedtægter A.M.B.A.pdf

Vedtægter

      

 1 Navn og hjemsted:

Selskabet der er stiftet den 12-4 1906 er et andelsselskab, hvis navn er Sønderbæk vandværk A.m.b.a.

Selskabet har hjemsted i Randers kommune.

2 Formål:

Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde, med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag, som foruden driftsomkostningerne skal dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelser og nødvendige udvidelser, samt at varetage medlemmernes interesser i alle vandforsynings- og deraf afledende spørgsmål.

3 Medlemmer

Selskabets medlemmer er grundejere — indenfor vandværkets forsyningsområde — som har underskrevet optagelseserklæring samt betalt anlægsbidrag i henhold til regulativet eller har overtaget en ejendom, hvis tidligere ejer ved overdragelsen var medlem af selskabet.

 4 Medlemmernes rettigheder

Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de af regulativet fastsatte vilkår. Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad

Medlemmernes forpligtelser

For lån, som selskabet måtte optage, såvel som for lånenes rettidige forrentning og afdrag samt for alle øvrige forpligtelser, hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte Kapital.

Ethvert medlem skal ved sin indtræden i selskabet underskrive optagelseserklæring om at vedkommende indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets regulativ samt af nærværende vedtægter, som udleveres ved anmeldelsen

Ethvert medlem er ansvarlig for sine eventuelle lejere. Såfremt et medlem sælger eller på anden måde afstår sin ejendom, er medlemmet (ved dødsfald medlemmets bo) forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer ved at underskrive og indsende ejerskifteerklæring indtræder i medlemmets forpligtelser overfor selskabet, sker dette ikke , mister medlemmet sin ret til andel i selskabets værdier,

Det er en betingelse for godkendelse af ejerskifte, at samtlige forfaldne ydelser til vandværket er betalt,

Selskabet kan betinge sig, at nye medlemmer ved en deklaration, tinglyst pantstiftende, på ejendommen sikrer betaling af forfaldne ydelser, også i tilfælde af ejerskifte ved tvangsauktion eller anden retsforfølgelse.

6 Udtræden af selskabet

Udtræden af selskabet på anden måde end ved ejerskifte kan kun ske ved ejendommens nedlæggelse (sletning som selvstændig matr. nr.)i forbindelse med ekspropriation, ændring af vandforsyningsplan

o.l. forudsat vandforbrugende virksomhed ophører.

Før udtræden kan finde sted, skal ejendommens stikledning afbrydes ved forsyningsledningen på ejendommens bekostning.

Ligesom medlemmets andel af selskabets gæld skal indbetales.

Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, ligesom evt. omkostninger afholdes af medlemmet

 7 Levering til ikke medlemmer (købere)

Institutioner — som iflg. deres natur — eller ejere af ejendomme — som iflg. særlige omstændigheder ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift , kunne få leveret vand.

Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets regulativ samt vedtægternes bestemmelser, bortset fra bestemmelsen om andelsret og hæftelse.

Det samme gælder andre distributionsforretninger, der helt eller delvist dækker deres leveringspligt ved køb fra selskabet.

Hvis købere ikke, eller kun delvist, afkræves tilslutningsbidrag, kan afgiften tillægges et beløb svarende til forrentning og afskrivning af hovedanlægsbidrag og ikke betalt del af ledningstilsvar.

 8 Anlæg

Selskabet anlægger vandværk med boringer, behandlingsanlæg og pumper, rentvandsbeholder samt hoved og forsyningsledninger.

For medlemmer, der senere tilkobles til værket, etableres forsyningsledningsnet og stikledning, dog jfr. regulativets bestemmelser herom.

Selskabet har ejendomsretten til hele forsyningsanlægget inkl. Stikledning til stophane (ved skel) også til de dele af ledningsnettet som helt eller delvis måtte være betalt af private.

Pligten til vedligeholdelse og nødvendig fornyelse påhviler i samme udstrækning selskabet.

9 Ledninger over privat grund

Selskabet er berettiget til at føre ledninger over medlemmernes ejendomme, så vidt muligt kun på de tidspunkter, hvor det forvolder mindst gene.

Nødvendige reparationer skal dog kunne udføres til enhver tid.

Såfremt der ved arbejde af denne art forsages påviselig skade, betaler selskabet en efter bestyrelsens skøn rimelig betaling.

Bestyrelsen kan fastsætte almindeligt gældende regler for beregningen af denne erstatning.

Grundejeren er dog berettiget til at forlange erstatningen fastsat ved voldgift.

Retten til sådanne ledningers anlæg og vedligeholdelse, skal sikres ved en på ejendommen tinglyst deklaration.

Selskabet afholder de dermed forbundne udgifter.

Skulle det undtagelsesvis vise sig formålstjenligt for et medlem at føre sin jordledning over et andet medlems grund, er denne forpligtet til at tåle dette, hvis bestyrelsen finder det rimeligt og på betingelse af, at der tinglyses deklaration om ledningens placering samt adgang til dens reparation og vedligeholdelse, alt for den interesseredes regning. Deklarationen skal godkendes af bestyrelsen.

 10 Indskrænkninger i vandleverancen

Bestyrelsen afgør, i hvilken udstrækning og på hvilke betingelser havevanding må finde sted.

Eventuel ekstra afgift for tilladelse og/eller overtrædelse fastsættes i takstbladet.

Hverken medlemmer eller købere, der aftager vand iflg. 7, må forsyne andre end eventuelle lejere med vand, jfr. i øvrigt regulativets bestemmelser.

Forsyning af lejere med vand til erhvervsbrug kræver forudgående godkendelse af bestyrelsen.

Vandspild er forbudt jfr. regulativet.

Bestyrelsen kan i tilfælde af vandspild og/eller overtrædelse af konkrete indskrænkninger i retten til vandforsyning pålægge overtræderen en konventionalbod eller lignende særafgift.

 11 Generalforsamling

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af første kvartal.

Indkaldelse til generalforsamling, såvel ordinær som ekstraordinær, sker med mindst 14 dages varsel på hjemmeside (www.sbvv.dk), på facebook eller ved direkte udsendelse til medlemmerne.

Forslag, som ikke er påført dagsordenen, vil ikke kunne komme til afgørelse, hvorfor evt. forslag fra medlemmerne til den ordinære generalforsamling skal afgives til bestyrelsens formand senest 2 dage før datoen for afholdelse af generalforsamlingen.

Sådanne forslag offentliggøres af dirigenten ved åbningen af generalforsamlingen.

På den ordinære generalforsamling foretages følgende.:

Valg af dirigent

Beretning om det forløbne år.

Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

Budget for det/de kommende år fremlægges.

Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.

Valg af revisor og suppleant.

Behandling af indkomne forslag.

Eventuelt.

Revisorer og suppleanter kan genvælges. Bestyrelsen kan herudover antage en statsautoriseret/registreret revisor.

I så tilfælde vælges kun en kritisk revisor.

Intet medlem under 65 år kan nægte at modtage valg, dog kan et medlem fritages for valg lige så lang tid, som han tidligere har fungeret som bestyrelsesmedlem eller revisor.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25 % af medlemmeme til bestyrelsen' fremsætter skriftligt forlangende herom, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af begæringen, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

Over det på generalforsamlingen passerede indføres et resume' i en dertil af bestyrelsen autoriseret protokol, der underskrives af dirigenten.

 12 Stemmeret og afstemninger

Intet medlem har mere end en stemme pr. ejendom, vedkommende ejer.

Der kan dog stemmes ved skriftlig fuldmagt, men intet medlem kan repræsentere mere end I fuldmagt.

Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning ved personvalg.

Købere i henhold til 7 har ret til at overvære generalforsamlingen og deltage i diskussionen, men de har ingen stemmeret.

Såvel på ordinær som ekstraordinær generalforsamling træffes afgørelser ved simpelt stemmeflertal.

Dog kræves der til beslutning om vedtægtsændring mindst 2/3 af de afgivne stemmer,

og desuden skal mindst 2/3 af medlemmerne være repræsenterede på den pågældende generalforsamling.

Såfremt kun den første, men ikke den anden af disse to forudsætninger er opfyldt, indvarsler bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling,

på hvilken vedtagelsen kan bekræftes ved 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte medlemmer.

 13 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmeme for 2 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer, første gang efter lodtrækning. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen har ret til godtgørelse efter statens regler for påkrævede rej ser vedrørende selskabet.

Evt. honorar til et eller flere medlemmer.

Bestyrelsen er ansvarlig for den daglige drift i overensstemmelse med vedtægterne og gældende regulativ og kan for selskabets regning antage personale i fornødent omfang samt afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse.

Herudover har bestyrelsen ansvaret for registrering, anmeldelse og præsentation af regnskab m.v. overfor gældende lovgivning, herunder i de tilfælde, hvor selskabet uden tidligere at have været forpligtet måtte falde ind under sådanne lovkrav.

Den har ansvaret for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget.

Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget inkl. Evt. henlæggelser, skal forelægges generalforsamlingen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

Ved afgang fra bestyrelsen indtræder en suppleant. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgående medlems resterende valgperiode.

 14 Tegningsret

Selskabet tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og ved udstedelse af gældsbeviser kræves dog hele bestyrelsens underskrift.

Bestyrelsen kan udstede fuldmagt til kasserer vedrørende anvisning af udgifter i forbindelse med den daglige drift.

Alle regninger skal inden udbetaling være attesteret af et medlem af bestyrelsen, jfr. denne forretningsorden.

 15 Regnskabet

Selskabets regnskab løber fra den 1/1 til den 31/12 (kalenderåret)

Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.

Revision af regnskaberne foretages af den (de) generalforsamlingsvalgte revisor(er) samt en af bestyrelsen evt. antaget revisor.

Årsregnskabet underskrives af revisorer og bestyrelsen.

 16 Opløsning.

Selskabet kan ikke opløses, før al gæld er afviklet. Opløsningen kan kun besluttes, såfremt % af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor.

Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning af forsyningsmulighederne. F.eks. ved fusion med andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i 12 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.

17 Ikrafttræden

Selskabets vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen d. 7. marts 2023

De træder i kraft d. 1. april 2023

Med virkning fra d. 1. april 2023 overtages fra interessentskabet samtlige dette selskabs aktiver og passiver i henhold til den for dette selskab foreliggende reviderede og godkendte årsrapport for 1.

januar — 31. december 2022 hvorefter interessentskabet I/S Sønderbæk Vandværk er opløst.

Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter, der d. 7. marts 2023 er valgt på generalforsamlingen i interessentskabet Sønderbæk Vandværk indtræder med virkning fra den 1. april 2023 i de tilsvarende funktioner i Sønderbæk Vandværk A.m.b.a.



Sønderbæk, d. 7. marts 2023


                    Formand                                                                                              Dirigent

              Niels Mikkelsen                                                                                      Sten Petersen